Skip to the content

Er du vores nye Projektleder?

Vi søger en dygtig Projektleder til en spændende stilling for at styrke organisationen på baggrund af en kraftig vækst. Process Integration er en entreprenørvirksomhed i en rivende udvikling, som rådgiver og designer produktionsanlæg til industrien. Virksomhedens styrke og knowhow er rådgivning, design, udstyrsleverance og installation inden for integrerede procesanlæg i fødevare- og foderindustrien.

Du har måske flere års erfaring fra lignende stillinger i branchen, gerne inden for produktion, maskiner eller teknisk udstyr, og kan sikre optimal projektledelse i samarbejde med kunder og leverandører. Du er sikkert teknisk uddannet inden for maskin- eller levnedsmiddelindustrien som tekniker, teknolog, maskinmester, ingeniør eller lignende.

Som Projektleder er projektet er dit fra start til slut, og der er stor frihed under ansvar. Har du god idéer så hører vi dem gerne så der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Ved hjælp af teamwork og sparring bliver vi alle bedre.  

Du får ansvaret for en projektgruppe, der har til opgave at gennemføre nationale og internationale engineering- /leveranceprojekter, samt teknisk rådgivning. Det vil være i et tæt samarbejde med kolleger, kunder og øvrige led. Desuden, vil der være opgaver med salgs support.

God dialog og godt overblik
Som Projektleder har du ansvaret for:

• Design, beregninger og optimering af procesanlæg og bygninger ved anvendelse af engineering
• Gennemgang af 2D-3D-CAD-modeller
• Optegning af flowdiagrammer og lay-out tegninger
• Deltage i byggemøder, site surveys, trouble-shooting
• EHS (Environmental, Health & Safety) gennemgang med kunden
• Indkøb og opfølgning hos leverandører, forsendelse af udstyr, opfølgning på montagepladsen
• Installation og indkøring
• Udarbejdelse af dokumentation
• Styring af projektets tidsplan og økonomi
• Tæt dialog med kunde, kolleger og leverandører
• Projektoverlevering

Personlige kompetencer:
• Yderst veludviklede evner inden for planlægning og stor handlekraft
• Erfaring som projektleder på komplekse opgaver, og et godt blik for optimeringsmuligheder
• Systematisk og vedholdende, men trives samtidig i en travl hverdag med en stærk entreprenørånd
• Sikker bruger af MS-Office-pakken og anvender Excel på højt niveau
• Gode formidlingsevner i skrift og tale, både på dansk og engelsk, og gerne de nordiske sprog
• Fleksibel, arbejdsom og villig til at rejse ca. 30 dage om året

 

Drawing

Bliv en del af en stærk kultur
Du bliver en del af et succesfuldt team, hvor alle bidrager til, at kundernes udfordringer løses og at de får en god og fremtidssikret løsning.

Du møder en flad og dynamisk organisation med korte kommandolinjer og plads til at implementere nye idéer og til at udvikle sig.

Der er et højt aktivitetsniveau, som tackles med godt humør og en stor hjælpsomhed, så du er aldrig alene.

Virksomheden har en energisk og aktiv personaleforening, hvor du har mulighed for at deltage i en bred vifte af sociale arrangementer og sjove udfordringer.

Der er adgang til frokostordning og frugt, når du ønsker det.

Stillingen vil være placeret på virksomhedens hovedkontor, og du tilbydes en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte CEO & Senior Project Manager Niels Malling Laursen, tel: 4046 1433. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på job@processintegration.dk

Vi fjerner opslaget når vi har fundet den rigtige kandidat.